Er du vores nye Sales Manager?

Elsker du at jagte det næste store salg? Har du et skarpt kommercielt mindset og trives du med opsøgende salg og nye relationer? Så er det måske DIG vi søger!

Vi søger nu en erfaren B2B-sælger med stærk IT-teknisk forståelse, der motiveres af at drive salgsprocessen fra første kontakt til lukket aftale. Det er vigtigt, at du har forståelse for IT-infrastruktur, så du kan føre kvalificerede dialoger med beslutningstagere og kunder.

Som vores nye Sales Manager får du en central rolle i virksomhedens vækst og ansvaret for at udvikle og eksekvere salgsstrategien med fokus på at skaffe nye kunder. Stillingen er for dig, der har drivkraften til at gøre en forskel, trives med høj frihed og elsker at skabe mærkbare salgsresultater.‍ ‍

Hvor i landet du arbejder fra, er ikke afgørende for os. Du vælger selv, om du primært vil arbejde hjemmefra eller fra et af vores kontorer i Kolding eller København, så længe du leverer på de fastsatte målsætninger. Rollen indebærer dog rejseaktivitet i forbindelse med kundemøder, messer og øvrige salgsrelaterede aktiviteter.

Vi forestiller os, at du:

‍·         Har minimum 3 års erfaring med opsøgende IT-salg ‍

·         Kan dokumentere stærke salgsresultater indenfor B2B IT-løsninger

·         Motiveres af at åbne nye døre, skabe relationer og drive ny forretning

·         Kan planlægge, prioritere og drive salgsstrategi og aktivitetsplaner fremad

·         Er selvkørende og arbejder struktureret med din salgsindsats

·         Trives med høj frihed og stort ansvar

·         Taler og skriver engelsk flydende

Hos os får du:

·         Fast løn + attraktiv bonusordning

·         Stor fleksibilitet til selv at planlægge din arbejdsdag og salgsindsats

·         En central rolle i virksomhedens videre vækst.

·         Mulighed for at bygge noget op og sætte dit eget præg

Om INFRA TECH

INFRA TECH er et dansk IT-konsulenthus med afdelinger i Danmark og på Filippinerne. Vi hjælper mellemstore og større virksomheder med IT-rådgivning, outsourcing og custom softwareløsninger indenfor cloud, infrastruktur, netværk og cybersikkerhed.

‍Vores specialister har mere end 25 års erfaring med drift, modernisering og optimering af kritiske IT-miljøer. Vi kombinerer stærke tekniske kompetencer med en ærlig og ligefrem tilgang til både kunder og samarbejdspartnere.

Derudover driver vi velgørenhedsorganisationen RaceTo1000.ph, hvor vi hjælper udsatte familier med adgang til mad, medicin og uddannelse på Filippinerne. Engagementet i RaceTo1000.ph er en vigtig del af vores kultur og identitet.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte
Senior Konsulent Carsten Jensen på carsten@infra-tech.dk.

Send os din ansøgning med CV, billede og andre relevante bilag mærket ”Sales Manager” ved at klikke på linket nedenfor.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.